Jeg har vævet lidt til mig selv og har 4 par grydelapper mere end jeg kan bruge. De er til salg. Og de er skidedyre. Det er de, fordi de er lavet af mig, og ikke en maskine der masseproducerer. Til gengæld er der kælet for hver en detalje. De er vævet i pikét. Det er ikke den hurtigste, men til gengæld en af de mest slidstærke vævninger, der findes. Tænk DSB sæder, så ved I hvor jeg vil hen.


Pikétvævningen har en for- og en bagside. Forsiden består af tykt, dobbeltspolet sammetsgarn (velour) der gør grydelapperne bløde, smidige og varmeisolerende. Bagsiden er det der holder sammen på det hele: Tyndt, tætvævet bomuldsgarn, med smalle striber af sammetsgarnet der er vævet ned fra forsiden.

Efter vævningen lægges grydelapperne i blød i koldt vand i 24 timer og vaskes ved 60 grader før de bliver strøget og lagt op. Så skulle der ikke være nogle ubehagelige overraskelser, hvis man ellers følger vaskeanvisningen. Tjek ind i menupunktet “butik” , hvis du har fået lyst til at købe et par af disse på alle måder fede grydelapper.





