Familien vokser

Hvem ville du helst væve? Måske en helt syvende?

Indrømmet – jeg er blevet helt bidt af at væve de kendte og elskede børnebogsfigurer. Så meget, at jeg underviser børn og andre mennesker i det. Figurerne kan gøres mere eller mindre detaljerede alt efter lyst og evne, og man kan sætte en baggrund på, hvis man har lyst til det.

Jeg beklager hvis fotokvaliteten ikke er i top, eller det ser ud som, at nogen har en dårlig hårdag, men tro mig, det var en sæk lopper at holde styr på 😉

Læs mere om min workshop under “Væv for sjov”.

Hvad mon Emil har haft gang i?
Et sjovt hår og en speciel hovedfacon er godt, når man skal væve en figur.
Jeg elsker Mimbo Jimbo, nu i 3D. Desværre har han ikke fået tandbørsten med.

Striber og tern



Når det kommer til vævning af striber og tern, er der uanede muligheder. Denne version er en sammenbunden dobbeltvæv, som vi fagnørder kalder det. Det vil sige at der er to stoflag, som kun hænger sammen, der hvor mønstret skifter mellem striber og kvadrater. Mønsteret går modsat på bagsiden. Det blev mit Coronaprojekt, for det tog tilstrækkelig lang tid at væve 6 viskestykker på en tynd, tynd bomuldstrend, og med et tyndt hørislæt. Det var tiden værd, for kvaliteten er uovertruffen. Det føles bare så lækkert at tørre af med det, så det er lige før jeg overvejer at gå over til håndopvask (Dem der kender mig, vil vide, at det ikke kommer til at ske) 
 
Den slags viskestykker er der jo ikke mening i at sætte i produktion. Jeg kender ihvertfald ikke nogen, der ville give 500kr+ for et viskestykke, men der er muligheder i teknikken, så næste projekt bliver at væve dækkeservietter i et kraftigere materiale. Første ordre er allerede i hus, og der er mulighed for at melde sig på, hvis man er hurtig.